Ved du hvem du egentlig er? Hvem du egentlig er inderst inde bag det altskjulende ydre? Eller er dit indre liv godt gemt væk i frygt for at blive afsløret for, hvad eller hvem du egentlig er? Denne frygt kan skade din motivation.
Af Simone Orby Jarolics, journaliststuderende PS4 A/S
Alle kender til det. Man kan ikke fortænke nogen i at prøve at skjule nogle af de mindre flatterende sider af ens personlighed. Det er ikke ligefrem det første, man har lyst til at råbe en ny, potentiel vigtig, relation i hovedet:
“Rart at møde dig. Nu skal du høre; jeg har det med at glemme navne sekundet efter at have hørt dem, hvorefter jeg ihærdigt benægter det.”
Som regel vil man helst skjule ens dårlige sider så længe som muligt, og i givet fald lade nye bekendtskaber selv opdage dem i det lange løb. Nogle er selvfølgelig mere uskyldige end andre. At skjule dem kan dog lede til, at man samtidig fornægter ens egne unikke personlighedstræk og føler, at andre er og burde være mere tilstræbelsesværdige. Det går ikke kun udover dit personlige velvære. Din motivation på arbejdspladsen lider også under dette.
Motivation på arbejdspladsen handler i høj grad om, at arbejdskulturen stræber imod at være åben overfor forskellige personlighedstyper. Vi mennesker bliver motiveret på hver vores forskellige og unikke måde – og det skal der være plads til på en arbejdsplads. At give plads til dette er dog ikke ensbetydende med, at arbejdspladsen har ene ansvar for, at den enkelte medarbejder er motiveret.
Det starter indefra
Man har et medansvar. Det virker derfor modstridende selv at være lukket og fornægtende overfor ens egen personlighedstype, for det er her motivationen blomstrer. Den starter indefra. Den starter med dig selv. Det nytter derfor ikke at vente på, at andre kommer og motiverer dig og løfter hele byrden. Start med at motivere dig selv ved at kende dig selv. Og vigtigt; giv dit indre jeg lov til at skinne igennem overskyggende faktorer som forventninger til dig selv, andres forventninger, samfundsnormer, forpligtigelser, regler, kønsroller osv.
Det er selvfølgelig ikke noget nyt, at man skal stræbe mod at være tro mod ens indre. Der findes utallige talemåder i alle afskygninger, der har forsøgt at lære os dette. Alt fra “Vær dig selv, alle andre er optaget” til “Vær altid en førsteklasses udgave af dig selv i stedet for at være en andenklasses udgave af en anden”. Moralen er den samme; dit bedste jeg er dit ægte jeg.
Men hvornår kender man sig selv?
At kende sig selv er at respektere ens værdier, ens overbevisninger, ens små finurlige humørtilstande, ens prioriteter, ens drømme, ens følelser, ens tanker.
At kende sig selv er at forstå ens frygt, ens styrker, ens svagheder, ens begrænsninger, ens muligheder.
At kende sig selv er at anerkende ens holdninger, ens livssyn, ens relationer – både private og arbejdsmæssige – for hvad de betyder for en.
Listen er uendelig. Aspekterne i ens personlighed er uendelige. Uoverskueligt? Måske. Af denne grund arbejder vi til dagligt med Enneagrammet, som er et af de nyeste og mest fremtrædende værktøjer inden for personligheds-typologier. Indsigt i Enneagrammets 9 persontyper giver dig forståelse for den enkeltes dybere liggende motivationer og livsstrategier. Det gør dig i stand til at handle og reagere langt mere bevidst. Det styrker din personlige gennemslagskraft, udvider dine handlemuligheder og hjælper dig at stræbe mod bedre resultatskabelse.
Læs mere om Enneagrammet her.