Det lyder formentlig som en utopi, men hvis du starter med dig selv, kan du komme nærmere målet om den lykkelige arbejdsplads.
Dine kollegaer bliver påvirket af dit humør på arbejdspladsen i lige så høj grad, som du gør af deres. Men hvordan kan man bevare et positivt sind, og dermed bekæmpe bekymringerne?
Prøv dig frem med følgende få trin:
-
Smil – det smitter! Forskningen viser ligeledes, at det hjælper at trække på smilebåndene, hvis man er nedtrykt.
-
Vis din taknemlighed – også ved de mindste ting. Et tak motiverer!
-
Sig ’pyt’, når du kan. Små og ligegyldige bekymringer kan hurtigt blive gjort større, end de egentlig er. Sig ’pyt’ og slip for unødvendige bekymringer!
Som Piet Hein siger:
Den, der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele lige dårligt!
Start med dig selv og kom nærmere den lykkelige arbejdsplads – og ikke mindst en mere motiverende og positiv indstilling.